Skal du i ingeniør- eller konstruktørpraktik?
Hos WSP Danmark tilbyder vi praktikplads til ingeniør- og konstruktørstuderende.
Du vil som praktikant indgå som en naturlig del af afdelingen, og få tildelt opgaver der giver dig spændende udfordringer inden for dit fagområde.
Vi har mellem 2 og 4 pladser afhængig af de projekter, vi har i afdelingerne.
Ansøgningsfrist til praktikplads er hvert år den 1. december - du vil inden jul modtage besked, om du har fået en plads.
Hvem er WSP?
WSP er en af verdens førende rådgivningsvirksomheder med over 48.000 medarbejdere på globalt plan, fordelt på kontorer i over 40 lande.
WSP Danmark har hovedkontor i den fantastiske BLOX-bygning, som ligger placeret i hjertet af København. Vi har aktivt valgt at være del af BLOXHUB-fællesskabet, da vi tror på, at tværfaglige synergier er nøglen til at skabe bæredygtige og innovative løsninger til fremtidens byer.
Patrick Lauersen, VVS-ingeniør
Hvordan har dit praktikforløb i WSP bidraget til dit uddannelsesforløb?
Praktikforløbet i WSP har givet mig muligheden for at bruge den tillærte viden/teori fra skolebænken i praksis, samt få et unikt indblik i, hvordan dagligdagen i et ingeniørfirma hænger sammen. Dette er nok den væsentligste ting, da det ikke er noget man kan lære på skolebænken.
Kunne du finde på at søge job i WSP efter endt uddannelse?
Jeg kunne sagtens se mig selv søge job i WSP efter endt uddannelse, i det der virker til at være en spændende virksomhed med stor mulighed for personlig udvikling og et sundt arbejdsmiljø.
Rune Gram, Elinstallatør
Hvordan har dit praktikforløb i WSP bidraget til dit uddannelsesforløb?
Jeg har i de 3 måneder, jeg har været i praktik hos WSP, fået et rigtig godt indblik i rådgiververdenen. Jeg har hovedsageligt beskæftiget mig med NYT OUH sammen med Peter Frøkjær, disciplinleder for elinstallationer, hvor jeg har deltaget i alle de forberedelser, der hører til sådan et stort byggeri. Det har også givet mig materiale til mit afsluttende projekt. Der vil Peter fungere som min eksterne vejleder.
Nævn én konkret erfaring, som du vil tage med dig videre?
Det må være den måde, hvorpå jeg har oplevet, at man kan hente hjælp fra det kæmpe globale bagland man har af WSP kollegaer. Samt måden man registrerer de kompetencer man har. Det gør at den dybe tallerken ikke behøver at blive opfundet mere end én gang.